Ofte stillede spørgsmål
Se vores ofte stillede spørgsmål nedenfor, og hvis du ikke kan finde det svar, du leder efter, så tøv ikke med at kontakte os på info@treebytree.earth.
Treebytree
Hvem er treebytree?
Treebytree er en social virksomhed med en mission om at fremskynde gendannelse af naturen. Vi gør det muligt for virksomheder at give træer, som bliver bragt tilbage til Afrikas hjerte. Nemt, i stor målestok og med en episk gavegiveroplevelse. Ved at give magt til tusinder af virksomheder, deres medarbejdere, kunder og andre interessenter anvender vi fællesskabets magt til at bringe en milliard træer tilbage før 2050. Sammen.
Vi har slået os sammen med distributører i firmagaveindustrien. Vi kalder dem for vores “forgrønnelsespartnere”, da det er dem, der spreder budskabet og inspirerer virksomheder til at give træer. Vi gør dem i stand til at tilføje træer som en 100 % bæredygtig gave i deres portefølje. De håndterer al
logistikken, når et firma vil give træer, for at sikre, at de givne træer når frem til de rigtige mennesker.
Vi lancerede i 2022 og er en “formålsstyret” startup-virksomhed med hovedsæde i Haag, i Nederlandene.
Hvad gør treebytree?
Vi gør jeres firma i stand til at give træer til medarbejdere, kunder og andre interessenter.
Vi har udviklet en episk måde at give træer på, som bliver regenereret i hjertet af Afrika. Hvert træ er geokodet, så modtagerne kan rejse virtuelt til, hvor deres træ er.
Vores digitale oplevelse af at give træer kan gives til modtagerne på mange måder. Vores forgrønnelsespartnere (distributører i firmagaveindustrien) kan hjælpe jer med at vælge den måde, der passer jer bedst. I skal bare give dem jeres brandingelementer og fortælle dem, hvor mange træer, I vil give, og til hvem - via e-mail, trykte gavekort eller QR-koder påtrykt produkter - så tager de sig af logistikken. De kan tilmed tilføje en personlig besked fra jer!
Du kan spore og dele jeres gaves positive indvirkning på din personlige oversigt på vores platform. Dette omfatter antallet af givne træer, den anslåede mængde fastholdt CO ₂, den anslåede vandbevaring, hvordan I har bidraget til lokalsamfundene og meget mere.
For øjeblikket fokuserer vi på en business-to-business-tilgang. Hvis I vil give træer til familier eller venner, følg os på sociale medier, og vi giver besked, så snart vi er klar til dette næste trin!
Hvordan fungerer det?
Når du har besluttet, at træer er den perfekte bæredygtige gave for dig og dit firma, fungerer det sådan her.
1. Tag kontakt
For virksomheder
Hvis I er en virksomhed, som vil give træer, så tryk på knappen “Begynd at give træer” oppe i toppen af navigationsbjælken. Du kan skrive dine kontaktoplysninger og det antal træer, I gerne vil give, i formularen. Trin et fuldført! Dernæst bliver du ringet op eller får en e-mail fra en af vores forgrønnelsespartnere (inden for 1 arbejdsdag), som vil gennemgå vores koncept og tilpasse dine gaver.
For distributører
Hvis du er distributør og vil blive forgrønnelsespartner og tilføje træer til jeres portefølje, så send en e-mail til info@treebytree.earth, og vi vender tilbage til dig i løbet af nul komma fem.
2. Lad os oprette din gave
Efter at du har registreret dig med dine firmaoplysninger, vil din tildelte forgrønnelsespartner bruge vores platform til at oprette og sende gaver på jeres vegne. Ja, det håndterer al logistikken!
Det eneste, du behøver at gøre er at fortælle dem, hvor mange træer I vil give, hvordan og til hvem, sende dem jeres brandingelementer og den personlige besked, du eventuelt vil tilføje. Så tager de sig af resten.
Efter tilpasning kan jeres gaver leveres via e-mail direkte fra vores platform, via et treebytree-gavekort til download og udskrivning eller en QR-kode, som du kan skrive ud p ethvert (bæredygtigt) design eller produkt, du har lyst til.
1. Følg & del
Modtagerne vil få en immersiv oplevelse, hvor de pakker deres gave op, finder den nøjagtige geoplacering og får adgang til seje målinger som mængden af fastholdt CO2, træsorterne og meget mere.
Ved hjælp af deres personlige oversigt og brandede kvartalsmæssige træopdateringer forbliver modtagerne forbundne med det træ, de har fået, OG med jeres firma.
Hvorfor give træer?
Udover det indlysende (at ville være del af et fællesskab, som bidrager til gendannelse af naturen) er der et stort skift i behovet for firmagaver. Modtagerne bliver mere og mere kritiske om, hvor firmagaver kommer fra, mens formålsdrevne strategier og bæredygtighed er væsentlige faktorer i millenniumgenerationens og generation Zs brandopfattelse. Undersøgelser viser tilmed, at 58 % af firmagaver ikke bruges af modtagerne. Så hvorfor ikke give noget 100 % bæredygtigt OG 100 % episk?
Vi har skabt en utrolig digital oplevelse, som gør det til noget særligt at give træer. Nu kan I få firmagaver til at give noget igen.
Træer er de absolutte mestre i at nedkøle planeten. De opsuger CO2, bevarer vand, giver biodiversiteten et skub og støtter lokalsamfund. Og folk elsker dem!
Ved at give et træ kan I:
· Tilbyde jeres interessenter alle tiders brandoplevelse
· Skabe en varig forbindelse mellem jeres firma, modtageren og træet
· Knytte firmagaver sammen med jeres bæredygtighedsstrategi
· Følge et verdensomspændende moment. Nu er tiden til bæredygtige og meningsfulde gaver!
Hvad betyder "social virksomhed"?
Treebytree er en social virksomhed, hvilket betyder at vi er en profitsøgende virksomhed, men vores eksistensårsag handler kun om at have positiv indvirkning. Det vil altid være kompasset for os i de valg, vi træffer.
Vi har ambition om at blive en B-corp så snart som muligt for at slutte os til denne internationale
bevægelse af ligesindede virksomheder. Vi har integreret alle de nødvendige definitioner i vores vedtægter, og vi kan ikke vente på at hoppe på vognen og gøre vores medlemskab officielt.
B-Corp Certification er en international betegnelse, som anerkender virksomheder, der er fremragende inden for bekræftet ydelse, forklarlighed, bæredygtighed og gennemsigtighed.
Hvem ejer træerne?
Justdiggit bruger jeres finansiering til at oplære og motivere landmænd i hjertet af Afrika til at passe på træerne og til at inspirere flere landmænd til at genvinde deres egne træer. Den landmand, som gendannede træet og passer på det vil forblive den juridiske ejer. Jeres finansiering gør det også muligt for landmændene at høste de fordele, som træerne måtte give deres familier og lokalsamfund.
Hvorfor 1 milliard træer?
1 milliard træer = 8 millioner hektar skov
Det svarer til et område på mere end 15 millioner fodboldbaner!
1 milliard træer = ilt til 2 milliarder mennesker
Alle ved, at træer frembringer ilt, men vidste du, at det gennemsnitlige fuldvoksne træ frembringer nok ilt til, at du og en ven kan ånde? Så 1 milliard fuldvoksne træer vil frembringe nok ilt til, at 2 milliarder mennesker kan ånde!
1 milliard træer = livsvigtigt habitat for dyr
Omtrent 80 % af de jordboende dyrearter afhænger af skove og træer for føde, ly og andre nødvendigheder. Så tænk på, hvor mange dyr vil nyde godt af 1 milliard træer.
1 milliard træer = sund mad til lokalsamfund
Treecovery-projektet bringer et vidt udsnit af træer tilbage. Blandt dem er der træer, som har frugter og nødder, som give sund, næringstæt mad til trængende lokalsamfund. 1 milliard træer vil frembringe en betydelig mængde mad!
1 milliard træer = et mere stabilt klima
Træer frembringer ikke kun ilt, de opsuger også kuldioxid. Det hjælper med at mindske indvirkningen af global opvarmning og stabiliserer klimaet. Hvis et træ opsuger cirka 12 kg C0₂ om året, vil 1 milliard træer opsuge 12 millioner tons C0₂ om året. Det svarer til at tage 3 millioner biler af vejene hvert år!
1 milliard træer = en køligere planet
Træer fungerer som naturlige klimaanlæg og afkøler den omgivende luft ved at frigive vanddampe. Og deres kroner giver også skygge, hvilket afkøler jorden.
1 milliard træer = 1.087.000 kulstofneutrale mennesker
Forestil dig dit liv - din pendling på arbejde, at tænde for varmen om vinteren, din årlige flyvetur på ferie og så videre. Forestil dig nu dit liv ganget med 1.087.000. Det er, hvor meget C0₂ 1 milliard fuldvoksne træer vil opsuge.
Partners
Hvem er vores partner?
Justdiggit
Vi er stolte over at have superheltene fra Justdiggit som vores partner i forgrønnelsen af planeten. De er på en mission for at forgrønne Afrika inden for det næste årti og har inspireret og givet magt til folk i hele verden til at tilslutte sig. Justdiggit arbejder tæt sammen med lokale landmænd og lokalsamfund i Afrikas hjerte om at genoprette udtørret jord med bevisligt virksomme teknikker til forgrønnelse. De er dem, som genvinder de træer, I giver på treebytree.
Vi arbejder med Justdiggit, fordi de har videnskabeligt funderede programmer, lang erfaring og støtte fra lokalsamfundene. Siden 2009 har de hjulpet med at gendanne over 400.000 hektar jord, bragt over 14 millioner træer tilbage og har opbygget en græsrodsbevægelse, som vokser hver dag!
Justdiggit anvender flere teknikker for at bringe bevoksning tilbage og give biodiversiteten et løft i nedbrudte områder. I Tanzania bruger landmændene en teknik, som kaldes landmandsstyret naturlig gendannelse (FMNR - Farmer Managed Natural Regeneration), også kendt som Kisiki Hai på swahili. Det hjælper landmændene med at få fældede træer til at gro igen. Justdiggit har lavet to smukke dokumentarfilm, som viser nøjagtig hvordan det fungerer: Kiski Hai I & Kisiki Hai II.
Besøg www.justdiggit.org for at lære mere om deres utrolige arbejde!
Hvad er en 'forgrønnelsespartnere'?
Vi vil gerne have så mange træer tilbage som muligt. For at gøre dette i stor skala og så hurtigt som muligt har vi slået os sammen med distributører i firmagavebranchen. Over hele Europa. De har adgang til mange internationale virksomheder, som regelmæssigt er på udkig efter gaver til at belønne eller engagere interessenter. Så forestil dig effekten!
Det er derfor, vi kalder dem vores 'Regreening Partners', da det er dem, der spreder budskabet, kommer med kreative ideer og inspirerer virksomheder til at give træer i gave. De håndterer også al logistikken for at sikre, at gaverne når frem til de rigtige mennesker. At have dem på vores side er en vigtig del af vores mission om at fremskynde naturens regenerering.
Indvirkning
Hvorfor er det nødvendigt at gendanne økosystemer og bringe træer tilbage?
Klimaændring, overdreven brug af landbrugsjord, afskovning og overdreven græsning får jorden til at tørre ud. Især i sårbare områder som Afrika syd for Sahara. Tørken fører til ørkendannelse og nedbrydning af jorden, hvilket gør det vanskeligt at få mad, afgrøder, ferskvand og naturressourcer som brænde fra jorden.
Men der er en løsning: forgrønnelse! Nylige undersøgelser viser, at naturbaserede løsninger kan bidrage med op til 37 % af det indtag ar kulstofudledninger, som er påkrævet for at holde den globale opvarmning på under 2 grader Celsius.
Bevoksning opsuger kulstof, mindsker mængden af CO2 i atmosfæren og mindsker følgeligt indvirkningen af global opvarmning.
Sunde skove fastholder vand og giver skygger, hvilket i sidste ende afkøler jorden. De giver også frugt og medicin til lokalsamfund og føde og ly til vilde dyr. Det løfter virkelig biodiversiteten og fremskynder gendannelse af naturen.
Hvorfor Afrika?
Vores partner, Justdiggit, fokuserer sine operationer på Afrika, fordi 65 % af jorden i Afrika er påvirket af nedbrydning. Det giver god plads til forgrønnelse, og Justdiggits viden om specifikke teknikker til forgrønnelse passer til de komplekse lokale omstændigheder. Det er også påtrængende at forgrønne i Afrika. Tørke og jordforringelse fører til fejlslagen høst, hvilket forårsager hungersnød og fattigdom i disse områder.
Så forgrønnelse i Afrika indvirker ikke blot positivt på naturen, men også på lokalsamfund og dyrelivet.
Hvor meget CO₂ opsuger træer?
Træer opsuger kulstof og afgiver ilt; de er Jordens lunger.
Vores partner, Justdiggit, anslår, at det gennemsnitlige træ i landmandsstyret naturlig gendannelse (FMNR) opsuger 240 kg CO₂ i et tidsrum på 20 år.
Hvor meget vand fastholder et træ?
Træer mindsker erosion af de øverste jordlag ved at opfange nedbør i deres løvkroner. Det forsinker vandafløbet, hvilket til gengæld sikrer, at vandet kan sive ned i jorden og genopfylde grundvandsforsyningen.
For at anslå vandbevarelsen fra træer i landmandsstyret naturlig gendannelse (FMNR) anvender Justdiggit beregninger og data fra felt- og videnskabelig forskning kombineret med lokale data i realtid.
Selvom vandbevaringen er lidt lavere i de første år efter, at træerne er blevet bragt tilbage, og højere i de senere år, er det anslåede gennemsnit 1371 liter per træ per år.
Hvordan indvirker I positivt på lokalsamfund?
At bringe bevoksning tilbage har en positiv indvirkning på lokalsamfund og deres levebrød. Landsmændene nyder godt af de positive virkninger ved at gendanne træer på deres jordbrug, herunder
sunder jordbund, bedre afkast og mindre sårbarhed over for tørke. Det bidrager til bedre fødevaresikkerhed og en højere indkomst.
Fremme og implementering af Landmandsstyret naturlig gendannelse (FMNR) begynder med oplæring af landmænd som fortalere og udføres i sidste ende af landmænd på deres jord. Hver landmand har i gennemsnit 60 træer. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i projektregionerne er 5,6 personer.
Det betyder, at for 60 træer, der bliver bragt tilbage, indvirker det i gennemsnit positivt på 5 mennesker!
Hvilken indvirkning har træer på biodiversitet?
Selvom vi ikke måler den direkte effekt af dette, er det værd at nævne, at forgrønnelsesprojekter også har positiv indvirkning på lokal biodiversitet.
Ved at bringe træer tilbage og gendanne økosystemer bliver livsmiljøet for mange forskellige dyre- og plantearter forbedret.
Med mere tilgængeligt vand øges biodiversiteten af planter, insekter, fugle og vildt i de områder, som er blevet forgrønnet.
Hvad med FN’s bæredygtige udviklingsmål?
FN har oprettet sytten bæredygtige udviklingsmål (SDG’er) som ramme til opnåelse af en bedre og mere bæredygtig fremtid for alle. Hos treebytree har vi indvirkning på de følgende udviklingsmål:
Mål 2 - nul sult
At bringe træer tilbage giver frugter, nødder og føde til både dyr og mennesker. Træerne bevarer også vand og gøder jorden, hvilket øger afkastet af afgrøder og påvirker i sidste ende fødevaresikkerheden positivt.
Mål 8 - anstændigt arbejde og økonomisk vækst
Treecovery-projekterne udføres i samarbejde med lokale partnere og landmænd. De nyder godt af sundere jordbund, bedre afkast og mindre sårbarhed over for tørke. Det bidrager til bedre fødevaresikkerhed og en højere indkomst.
Mål 13 - klimahandling
Træer opsuger CO2, , bevarer vand, styrker biodiversiteten og afkøler i sidste ende planeten.
Mål 14 - liv på jorden
At bringe træer tilbage bekæmper ørkendannelse, omvender jordforringelse og har positiv indvirkning på biodiversiteten.
Tilbyder treebytree kulstofkreditter eller kulstofkompensation?
Det er godt at vide, at treebytree ikke formelt kompenseres “direkte” for kulstof. Men ved at bringe træer tilbage støtter vi fastholdelsen af kulstof.
For at kompensere for kulstof på formel vis er der behov for specifik attestering af det fastholdte kulstof. Oprettelsen af et sådant attesteringsprojekt tager mange år og er forholdsvis dyrt - tænk på flere millioner dollar! Da vi vil gøre stor indvirkning på kort tid, har vi besluttet af fastholde fokus på vores mission: at fremskynde gendannelse af naturen, så vi kan bringe 1 milliard træer tilbage før 2050.